Hvis du begynder at se sløret
Hos Smarteyes er grå stær den øjensygdom, vi ser oftest, fordi det kommer naturligt med alderen – akkurat som grå hår, men den må ikke forveksles med dens ”navnefætter” grøn stær. Fra omkring 40-årsalderen begynder øjets linse at blive gradvist mere ufleksibel og ugennemsigtig. Samtidig bliver mange markant mere nærsynede. Dette skyldes, at der simpelthen ”gror” celler på linsen. Tegnene på grå stær kan derfor starte overalt i øjet, både i midten og siderne. Du får tiltagende sløret syn, og nye briller vil løbende kunne afhjælpe udviklingen, men til sidst skal der en operation til. Hvornår denne er nødvendig, er dog forskelligt. Nogle bliver opereret, når deres syn er 20 % nedsat, andre, når det er halveret. Dette er dog en rutineoperation med meget lille risiko og få komplikationer. Efter operationen behøver du sikkert ikke briller til at se langt med mere, men mange vil synes, at en læsebrille er en god hjælp. Udover at komme naturligt som alderstegn kan grå stær også være medfødt, opstå efter operationer i øjet eller ved traumer som eksempelvis biluheld, hvor mennesker har slået hovedet. Ved mistanke om grå stær til din synstest vil vi øjeblikkeligt sende dig videre til en øjenlæge.